Fixtures & Events

October 2017
IC of Denmark – New Year’s Invitational 2017

IC of Denmark – New Year’s Invitational 2017

IC of Denmark – New Year’s Invitational 2017.

New Year's Invitational 2017 en stor succes

 

På året 2017's sidste fredag mødtes mere end 50 glade tennisspillere i alle aldre i HIK. Fælles for dem alle er en passion for tennisspillet. De ældre spillere - det vil sige dem mellem 22 og 50 år - havde alle til fælles at have repræsenteret Danmark i landsholdssammenhæng. De yngre spillere - det vil sige dem mellem 19 og 22 år - havde alle til fælles at have endt deres tid som junior i top 12 i Danmark. Uanset alder og topniveau blev der gået til den på alle HIK's 9 baner den fredag aften. Der blev spillet blandede doubler, herredoubler, damedoubler og mixeddoubler, hvor det ikke nødvendigvis kunne benævnes som en herresingle med forhindring idet at kvinderne var stærkt repræsenteret ved landsholdsaktuelle Emilie Francati, som debuterede ved et IC arrangement. Davis Cup spilleren Thomas Kromann deltog også, og han havde som sædvanlig det store smil frem. 

 

I to timer blev der dystet om fire flasker champagne, som skulle uddeles til spillere, der havde vist en særlig form for talent ved fx. at kunne slå bolden mellem benene, på tværs af nettet, uden om netstolpen eller endda få bolden til at hoppe tilbage på egen banehalvdel. Det sidstnævnte lykkedes allerede i første spillerunde, da både Sofie Aamot og Jonas Zacho gjorde dette i samme kamp på samme bane. Straks ved pausen blev en flaske åbnet og de fire mixeddoublespillere kunne smage på dråberne inden næste runde blev råbt op. 

 

Efter tennisspillet stod den på bad med hygge i omklædningsrummene inden vi satte os til middag i restauranten. Da DTF og IC har et rigtig godt samarbejde, var det naturligt at DTF's formand Henrik Thorsøe og DTF's næstformand Thomas Kønigsfeldt (der også er IC medlem) var inviteret med til middagen og vi glædede os også over at direktøren for DTF Klaus Nørby Jakobsen kiggede forbi i løbet af aftenen.

Alle hyggede sig under maden og ved de efterfølgende taler og præmieoverrækkelse, og flere af de unge håbede de vil blive inviteret med i 2018:)

IC glæder sig allerede nu til at kun tage imod spillene næste år og takker samtidig HEAD for en masse HEAD ATP bolde vi kunne spille med.

 

 

På gensyn!

 

 Link til artikel i TennisAvisen

 

 

Baggrunden for dette arrangement

Baggrunden for dette arrangement er, at IC of Denmark gerne vil være instrument til at udvikle og

bevare venskaber mellem de bedste sidste års juniorer, ung-seniorer, nuværende college spillere og

de spillere der allerede spiller på eller har spillet på Fed Cup/Davis Cup holdet (eller har været

rasende tæt derpå :-))

New Year’s Invitational vil ligne meget vor årlige Tennis & Grill arrangement, dog bliver det kun for

udvalgte juniorer, ung-seniorer, nuværende collegespillere og udvalgte IC spillere.

Der vil blive spillet doubler/mixdoubler på kryds og tværs og der vil naturligvis være præmier for

sjoveste bolde/indslag under kampene. Umiddelbart efter tennis er IC of Denmark og Dansk Tennis

Forbund værter ved en middag i H.I.K.s restaurant med Berits velkendte lækkerier. Med andre ord,

en aften som bliver et sandt overflødighedshorn af Champagne-tennis kombineret med hygge og

guf til ganen.

Calendar

«April 2024»
MonTueWedThuFriSatSun
25262728293031
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293012345

Upcoming Events