News

June 2017
IC GB vs DK match 2017

IC GB vs DK match 2017

Moor Park, London.

Christian Buchwald havde som holdkaptajn forberedt turen i månedsvis, og holdet bestod omsider af følgende, hvoraf halvanden ikke spillede med:

Christian Mikkelsen, Kai Folmer og Tine H. Petersen, Steen Dannisgaard, Stein Ulrich, Steen Biilman, Christian Buchwald, Peter Knap og Anette, Maria Rasmussen, Alexander Reedtz, Peter Holst og Kasper Rud.

Nogle tog så af sted fredag så tidligt, at vi kunne nå at træne på græsset om eftermiddagen i strålende sol og 28 grader. Det beskedne klubhus fra 1600-tallet (se ill.) lå vidunderligt i den engelske natur en halv times kørsel fra Heathrow, og de sultne danskere

kastede sig frådende over de indbydende græsbaner. Dvs de fleste af os. Kai og Tine blev snydt for bagagen og måtte bruge tid på at købe tennisgrej i flere omgange – surt! Men som Kai sagde lørdag: nu gider jeg ikke tænke mere over det, men nyde weekenden – og det gjorde de så – godt gået! Til gengæld kunne de møde op til festmiddagen i shorts og t-shirt, mens vi andre var ved at blive kvalt i jakke og slips i 30 graders varme. 

Vi blev fyrsteligt beværtet af vore engelske venner, og Anne (den engelske coach) og Christian lagde omhyggeligt program for lørdagen. Efter førstedagen førte det danske hold 6-3, så vi har en mistanke om, at der i sidste øjeblik blev indkaldt forstærkninger til det engelske hold til søndag. Så vidt vi forstod, kom nærmest de bedste spillere i England over 35, 40 osv. En enkelt var vist tidligere verdensmester i sin årgang. For ikke at snakke om Mark Cox, der var nr. 13 i verden i 1973 – har bl.a. slået Borg og Connors. Mark bliver 74 i næste måned, men elsker stadig spillet – og det kan man både se og føle. Men lidt overmatchet søndag blev vi trods energisk modstand, så slutresultatet blev en snæver sejr til værterne på 9-8. Altså revanche for vort møde for fire år siden. Vore seje damer Tine (med nyindkøbt ketcher) og Maria (trådt til med få timers varsel pga. afbud og nærmest lige landet i Danmark inden afgang) trak det store læs og forblev ubesejret weekenden igennem. Christian Mikkelsen trådte også heltemodigt til i sidste øjeblik og forstærkede holdet -som var faldet lidt styrkemæssigt gennem nogle sene afbud – ovenikøbet selvom han måtte tage hjem søndag morgen. Men vi har stærke reserver i alle store byer, så Alexander Reedtz, der bor i London, trådte til og gjorde det rigtigt flot.

Det var (igen igen) en stor og sjov oplevelse at spille på græs – og flere af os mener endda at kunne lære det med tiden. Mange fik sig en enkelt flyvetur eller to, mens en enkelt simpelthen gav sig til at træne i at lette og lande – vi nævner ingen navne Stein! Men græs tager jo blødt af.

Stor tak til alle og ikke mindst holdkaptajn Buchwald – der desværre havde fået spilleforbud pga. en brækket finger og risikoen for en flyvetur - men som ikke desto mindre formåede at varme os alle op i timevis. 

Alle har haft en fantastisk weekend med søde værter og en hyggelig stemning i gruppen, 30 grader og græs. Kan man forlange mere? Vi stiller gerne op en anden gang.

Som en krølle på halen og måske mindre flatterende for British Airways: Det lykkedes dem endnu en gang at få ram på en fra holdet. Peter Holst fik først sin bagage to døgn efter hjemkomst.
Kasper


Previous Article French Open - Roland Garros
Next Article Tennis & BBQ Event

Results

Nyhedsbrev juni 2023 Nyhedsbrev juni 2023

Nyhedsbrev juni 2023

Udendørssæsonen er på sit højeste lige nu. Mange af vore yngre medlemmer konkurrerer internationalt og klarer sig flot, både på Grand Slam niveau men også på de lidt lavere niveauer af ATP/WTA og ITF. Flere medlemmer...
Johanne modtager Kurt Nielsen Award Johanne modtager Kurt Nielsen Award

Johanne modtager Kurt Nielsen Award

Danmarks højst rangerede juniorspiller på pigernes ITF Junior rangliste modtog den 12. november 2022 the Kurt Nielsen Award. 

Tennis & Grill 2022 Tennis & Grill 2022

Tennis & Grill 2022

Læs her hvad et af vore nye medlemmer, Martine Ditlev, synes om at deltage i et IC arrangement for første gang. 

IC Denmark - IC Great Britain. June 2022 IC Denmark - IC Great Britain. June 2022

IC Denmark - IC Great Britain. June 2022

We were blessed by a pleasant Danish summer Saturday in the well-maintained club, and even though Sunday had to be played indoors, really good tennis and really good sportsmanship were dominant throughout the match.