News & Results

IC Week - Windmill Trophy

IC Week - Windmill Trophy

16th - 20th August 2017

3. plads til IC DK's herre hold - i Blau Weiss Tennis Club 1899 i Berlin.

Den danske afdeling af IC - International Tennis Club of Denmark - havde i år besluttet sig for at deltage i Windmill Trophy en af de store IC events som i år blev afholdt i Blau Weiss Tennis Club 1899 i Berlin.

Formatet der blev spillet var 4 singler: 2 singler i +18 (the open) samt 2 singler i +45 samt en double i hver kategori.

Det danske hold bestod af Martin Pedersen, Søren Wedege, Christian Mikkelsen samt Thomas G. Andersen og Carsten Gildum og med Stein Ulrich som reserve og kaptajn for holdet.

Der var tilmeldt 12 hold fra Tyskland, Belgien, England, USA, Mexico, Slovenien, Luxemburg, Frankrig, Canada, Schweiz, Irland og Danmark

Det danske hold skulle i første runde møde Slovenien som vi sikkert slog 6-0, men med en masse sjov og underholdende tennis.

2 runde skulle vi møde et stærkt Amerikansk hold, som var seedet 2, men igen viste det danske hold at vi ikke var kommet for sjov – så amerikanerne blev sendt hjem med et 5-1 nederlag efter mange spændende og underholdende kampe.

Nu var vi fremme ved semifinalen mod et super stærkt Belgisk hold som vi desværre måtte se os slået af, 4-0 efter singlerne – hvor det dog skal bemærkes at vi var i matchtiebreak i 3 af kampene, men desværre faldt det ikke ud til vores fordel – så et trist men dog acceptabelt nederlag til et godt spillende Belgisk hold.

I kampen om 3 /4 pladsen var i kamp i mod det Franske hold – det blev til en 5-1 sejr over Frankrig i en kamp hvor 4 dage med kampe i træk var begyndt at sætte sine spor på de fleste af deltagerne.

Så vi kunne tage hjem med en 3. plads i bagagen hvilket må siges at være en godkendt præstation.

Det var et virkeligt flot arrangement den tyske afdeling af IC havde stablet på benene, Blau Weiss Tennis Club 1899 i Berlin er fantastisk klub, med et nærmest perfekt anlæg - virkeligt et besøg værd hvis man er på de kanter og kender nogle der kan få en ind på anlægget – da det kræver godkendelse fra et medlem at komme på anlægget – dertil kommer at alt tennistøj er hvidt.

Aftnerne blev brugt på gode middage og festlige events – afsluttende med en galla middag lørdag aften.

Så alt i alt en super spændende tennisoplevelse krydret med en masse anekdoter fra spændende tennispersonligheder fra hele verden.

Tyskland vandt den afgørende kamp 4-2 over Belgien, hvor den sidste double blev afgjort i tiebreak – et tysk hold som for øvrigt stillede med Marc-Kevin Göllner tidligere nr. 26 i verden ATP og Michael Berrer som så sent som i 2015 slog Rafael Nadal i Doha Open.

Previous Article Tennis & BBQ Event
Next Article IC of Denmark – New Year’s Invitational 2017

Name:
Email:
Subject:
Message:
x