News

July 2025
Nordiske IC dage i Båstad

Nordiske IC dage i Båstad

IC medlemmer fra Danmark, Norge og Sverige samledes i Båstad i juli 2025

Vi var 4 spillere fra Danmark, 2 herrer fra Norge, Finland var desværre ikke repræsenteret og 8 spillere fra Sverige. 

Det danske hold bestod af:
Karina Ildor Jacobsgaard 
Susanne Gotil 
Anni Michelsen
Stefan Ravnholt

Det danske og norske hold boede i den hyggelige SALKVillan, som ejes af SALK tennisklub i Stockholm. Villaen er centralt beliggende i Båstad. 

Det svenske hold bød os velkomne i SALKVillan søndag eftermiddag og havde arrangeret en hyggelig sammenkomst for alle spillere og ledsagere med velkomst drinks og BBQ søndag aften. 

Mandag og tirsdag startede programmet kl. 10:00 på Båstad Sportcenter, hvor vi spillede på 3 baner, primært doubler i Next Gen Format primært Danmark/Norge mod Sverige. Mange spændende lige kampe. Yngre og ældre spillere mod og med hinanden. Vejret var perfekt og stemningen i top. Svenskerne må have kendt til Stefans træningsiver, så det blev til en fuld single mandag, som Stefan vandt. Tirsdag dukkede en stærk +55 spiller op, også han måtte overgive sig. Svenskerne mente de nok skulle finde en, der kunne slå Stefan og til sidst blev en tidligere top 68 ATP spiller sendt på banen. Også han måtte overgive sig efter en hård match. 

Der blev spillet i alt 14 kampe. Ved præmieuddelingen tirsdag eftermiddag blev Karina og Stefan fuld fortjent kåret som “most valuable players” for Danmark/Norge. 

Mandag blev der også afholdt et IC golfarrangement i Båstad Golfklub og mandag aften var der cocktail arrangement med hjemmelavet limoncello spritz i SALKVillan efterfulgt af et større middagsarrangement i Boathouse på havnen for både golf-, tennisspillere og ledsagere. 

En fantastisk gruppe at være på tur med. Der var mulighed for at kombinere turen med også at se nogle kampe i Nordea Open ATP turnering, hvor der blev spillet finaler søndag d. 20. juli. 

Se de samlede resultater her:

Måndag 21/7

P Rejler-S Ravnholt; 2-6 2-6.

J Hjertqvist/ M Sekkenäs-K Jacobsgaard/S Gotil; 4-2 4-1

A Johansson/A-C Månsson-K Worren/A Michelsen 4-2 4-2

M Sekkenäs/A-C Månsson-A Michelsen/K Worren 5-3

A Johansson/J Hjertqvist-K Jacobsgaard/S Gotil 4-3

O jönsson-P Östensson;6-1 6-2

M Sekkenäs/A-C Månsson-K Worren/A Michelsen; 5-3 4-1

O Rejler/ O Jönsson-S Ravnholt/K Jacobsgaard; 0-6 3-6.

Tisdag 22/7

A-C Månsson/J Hjertqvist-P Östensson/S Gotil 4-2 1-4 (10-5 ).

S Vanemo- S Ravnholt 1-4 1-4

M Sekkenäs/A Johansson-K Jacobsgaard/A Michelsen 0-4 0-4

J Hjertqvist/A Mikkelsen- K Worren/ P Östensson 4-2 4-2

P Hjertqvist- S Ravnholt 2-4 3-4

M Sekkenäs/A-C Månsson-K Jacobsgaard/S Gotil 0-4 2-4

Previous Article IC France to visit IC Denmark
Next Article Fantastic visit to Rome

Results

Fantastic visit to Rome Fantastic visit to Rome

Fantastic visit to Rome

IC of Denmark vs IC of Italy, Rome - 5.-9. maj 2024 Vi kom, vi så, vi spillede tennis og fik mange nye og gode venner i vores første venskabskamp de to IC klubber imellem. Alle veje fører til Rom, også for IC...